Sådan tjener du penge på din blog

Skriv langt, blogger

Tekster på nettet skal være korte. Det har mange af os lært, hvis vi har beskæftiget os med webformidling. Men det er i mine – og mange andres – øjne en af de største skrøner, der findes på nettet. Bloggere må meget gerne skrive langt. Skriv også gerne kort – men der er ingen grund til ikke at skrive langt, hvis det passer til dit indhold.

Læser længere online end offline
I modsætning til, hvad mange tror, så er vi faktisk villige til at læse ret lange tekster på nettet. De tidligste Eye Tracking undersøgelser viste, at det ikke var noget særlig stort problem for læseren at skulle scrolle ned af siden – i modsætning til, hvad mange hidtil havde troet. i 2007 viste nyere Eye Tracking undersøgelse, at den gennemsnitlige tabloidavis-læser læser 57 procent af en tekst, en dagbladsavislæser læser 62 procent af en tekst, mens vi på nettet læser 77 procent af en tekst. Vi er faktisk villige til at læse længere på nettet end i aviser.

Dertil har vi som bloggere den kæmpe fordel, at vi har al plads i verden til rådighed. Vi er ikke begrænset af antal billeder og spaltemillimeter. I WordPress kan du skrive så lange indlæg, som det passer dig. Eller korte, hvis det er det, du vil.

Hvis dit indhold er interessant nok, så bliver det læst – uafhængigt af længden. Der er også grænser for, hvor lidt plads man kan bruge på fx. en guide til flambering.

2 kommentarer

  • Ja, også er der jo lige det plus at nettet og google forholder sig til ord, så jo længere tekst, des flere ord og dermed større mulighed for at blive fundet 🙂

    Men … det er virkelig et dilemma, synes jeg. Jeg læser mange indlæg rundt om, som man godt kan have mistænkt for at have denne skjulte dagsorden, og som efter min mening er temmelig trættende at læse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helt enig. Det må stadig være det absolut vigtigste at skrive til læseren og sin målgruppe. Altid med fokus på målgruppen og ikke skrive til google først.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan tjener du penge på din blog