Nej, gaver skal IKKE altid markeres som reklame på blogs, instagram, facebook og andre sociale medier

Der har bredt sig en udbredt misforståelse på de danske blogs om, at lige så snart en blogger har modtaget en gave eller været til et pressemøde eller en event, så skal man markere indlæg som reklame. Misforståelsen er godt hjulpet på vej af misforståede udmeldinger fra overforsigtige PR-bureauer.

NEJ – det er IKKE nødvendigvis reklame, hvis du har modtaget en gave, en presseprøve, et presseeksemplar, en goodiebag, et anmeldereksemplar, eller hvad man ellers kalder det. Hvis det var det, så kunne de skrive “reklame” med store bogstaver henover de fleste livstilsmagasiner, kultursider i aviserne mm.

Forbrugerombudsmanden skriver selv

“Som udgangspunkt er du ikke forpligtet til at markere blogindlægget som reklame, hvis virksomheden har sendt produktet i håb om, at du omtaler det.”

MEN man fortolker loven rimelig strengt – det vil sige, at der også kan være en uudtalt aftale. Er der en aftale (eksplicit eller ej) om, at du skal omtale dette produkt? I så fald er det reklame. Hvis du bare får en pakke ind ad døren, så nej – så er det ikke reklame.

“Hvis virksomheden sender et produkt i gave til dig i håb om, at du omtaler produktet, så er udgangspunktet, at din omtale af den gave, som du har modtaget, ikke er reklame, fordi I ikke har en aftale om, at du omtaler produktet.”

MEN det øjeblik, du bekræfter overfor virksomheden at du vil omtale produktet, hvis de sender dig et produkt – så bliver det til reklame.

Læs mere her og her.

I virkeligheden kan man sige, at lige så snart du har en aftale med en virksomhed om at omtale et produkt er det reklame – hvad end der indgår en gave, penge eller det er rent gratisarbejde. Det er aftalen – hvad end den er skriftlig, mundtlig eller stiltiende – der er afgørende.

Pressemøder og events er ikke reklame
Det samme gælder, når du har været til et pressemøde. Jeg kan intet belæg finde for at det automatisk udløser at indlægget bliver til reklame. I så fald kunne det være interessant at se de avisartikler, der bliver skrevet på baggrund af statsministerens tirsdagspressemøder.

Hvis nogen har fundet et sted i Markedsføringsloven eller i Forbrugerombudsmandens vejledninger, hvor det står, så vil jeg meget gerne se det.

MEN har du været inviteret på rejse, spaophold, sprogrejse eller lignende, så er det som udgangspunkt reklame.

Er du anmelder?
Hvis du er anmelder som defineret af Forbrugerombudsmanden, så har du videre rammer. Så kan du selv kontakte virksomheder og bede om anmeldereksemplarer. Forbrugerombudsmanden skriver:

Der er dog en række krav, der skal være opfyldt, for at en anmeldelse af et produkt ikke anses som reklame:

  • Bloggen skal være en anmeldelsesblog, som kun indeholder anmeldelser inden for et afgrænset område, eller hvor anmeldelserne tydeligt er adskilt fra bloggens øvrige indhold.
  • Anmeldelserne skal være udtryk for en særlig viden eller interesse, du har for område.
  • Du modtager ikke penge fra virksomhederne for at anmelde deres produkter.
  • Du modtager kun det fra virksomheden, der er nødvendigt for, at du kan lave anmeldelsen.

Forvirrer forbrugeren mere end det gavner
Den hovedløse markeren af alle indlæg som reklame, bare fordi de indeholder et gratis produkt eller fordi du har været til et bloggerevent er i virkeligheden mere forvirrende end det er forbrugeroplysning. Hvis alle indlæg til sidst er markeret som sponsoreret eller reklame, så kan ingen til sidst gennemskue, hvilke indlæg der reelt er reklame – altså dem der er betalt eller hvor der reelt ligger en aftale bag. Til sidst bliver det bare uigennemskuelig støj.

Hvis du har lyst til at fortælle din læser, at du har modtaget et gratis produkt eller anmeldereksemplar, så bare skriv det. Men reklame er det ikke.

Hvornår skal man gøre sin blog kommerciel?

Som nystartet blogger støder man hurtigt på overvejelsen: Skal jeg lægge annoncer på min blog?

Der er næppe nogen tvivl om, at en nystartet blogger med få besøg hver måned ikke kan tjene meget mere end en busbillet, selvom man plastrer sin side til med adsense og affiliate-links. Men der er flere overvejelser at gøre sig.

Da vi startede Pudderdåserne for 3 år siden havde vi også ganske få besøgende hver måned det første lange stykke tid. Alligevel smækkede vi affiliatebannere og adsense på med det samme. Med de besøgstal, vi havde på det tidspunkt, har indtjeningen måske lige kunnet dække den kop kaffe, jeg drak, mens jeg lagde dem på.

Men alle de (voldsomt grimme selvfølgelig) bannere, vi brugte på det tidspunkt, tjente andre formål end at tjene penge. Vores målsætning var fra dag 1 at være en kommerciel, professionel blog. Det signal kunne vi lige så godt sende fra starten, fordi:

1) Undgå læser-ramaskrig
De fleste bloggere, der er vokset fra hyggelige blogspot sider til store kommercielle blogs med annoncer på, har taget en del tæsk fra deres læsere på det tidspunkt, hvor skiftet skete. Vores læsere lærte fra starten, at annoncer bare er en del af Pudderdåserne, og tæskene udeblev.

2) Signalværdi
Din blog kan lige så godt fra dag 1 signalere det, du gerne vil være. Det handler også om – på sigt – at tiltrække annoncører. Det er nemmere at forestille sig sit eget brand placeret på en blog, hvis man allerede kan se, hvordan det kan foregå.

3) Erfaring og læring
Placering af Google adsense annoncer, brug af affiliate link, og hvad der ellers findes af mulige indtægtskilder derude er højere videnskabelige discipliner, hvis man vil have penge ud af det. Det kræver viden, erfaring og indsigt i sine egne læseres vaner og sin egen blog, og den kan man ikke få for meget af.

Skal man have annoncer?
Der er selvfølgelig masser af blogs derude, der slet ikke bør have reklamer på, blandt andet undertegnede. Så det vigtigste spørgsmål, du skal stille dig selv, er ikke så meget, hvornår du vil have annoncer på, men OM du vil have annoncer på i det hele taget. Det er et helt andet valg, men når først du har truffet det, kan du lige så godt gøre det gennemført med det samme – hvad du end vælger.

Blogindlæg: De skal holde vand

DR’s Absurdistan ser ud til at være i gang med et indslag om at undersøge bloggeres letsindige omgang med markedsføringsloven. Efter alt at dømme har Absurdistan ageret annoncesælgere for Kejser Vand, der selvfølgelig ikke eksisterer. Det eneste, vi har set online derfra endnu er dette indlæg, som Jackie Navarro efterfølgende har fortalt var DR, der snød hende.

Når man til hverdag færdes i skønhedsjournalistikken, så kan jeg ikke lade være med at have ondt af Jackie over, at det er hende, det går udover. Der bliver fuldstændig ukritisk kopieret pressemeddelelser og produktoplysninger i stakkevis daglig både på blogs og i de traditionelle medier. Men selvfølgelig er det skærpende omstændigheder, når der er penge på bordet i et sponsoreret indlæg. Og det falske Kejser Vand produkt er så sprængfyldt med ulovlige og vildledende anprisninger af produktet, at det er komisk.

Vi kender ikke indholdet af DR’s program, men det giver anledning til at snakke lidt om, hvad vi egentlig kan og må skrive som bloggere.

Det handler i bund og grund om, at vi kun må skrive ting, som holder vand. Vi må kun skrive ting, der passer. Og ligesom journalister har vi pligt overfor vores læsere til at dobbelttjekke alle de oplysninger, som vores kilder kommer med. Love og paragraffer er sådan set ligegyldige i denne sammenhæng, det handler om at være sikker på, at man kun skriver ting, der passer.

Og nej, vi kan aldrig være sikre på, at det, folk siger, om deres egne produkter, rent faktisk passer. Tværtimod.

Markedsføringsloven og anprisninger
Markedsføringsloven har en paragraf 3, som handler om vildledning. Normalt, så er det selvfølgelig annoncørerne, der bliver dømt efter den, og ikke udgiverne (=bloggerne).

Ifølge bestemmelsen må erhvervsdrivende ikke vildlede eller udelade oplysninger i markedsføringen, som er væsentlige for vurderingen af tilbuddet. Det vigtige i denne sammenhæng er det, der står om produktoplysninger og produktangivelser:

En erhvervsdrivendes oplysninger om produktet skal være korrekte og fyldestgørende. Angivelsernes rigtighed skal kunne dokumenteres.

Vi har som bloggere et ansvar for, at det, der står på vores hjemmeside, passer. Og vi kan ikke regne med, at det, producenterne siger, passer. Vi er nødt til at tjekke oplysningerne efter, før vi skriver noget.

Kejser Vand skriver en række falske oplysninger på deres hjemmeside, som er klart usande. Flere af dem er nemme at eftertjekke:

  • At vandet er økologisk
  • At det kommer fra Nordpolen
  • At det danske postevand er usundt

Der har også været flere eksempler i de traditionelle medier. Flere kan måske huske tilfældet med Casper Christensen (som er redaktionschef på produktionsselskabet bag Absurdistan), der ville udstille, hvor nemt det er at få en pressemeddelelse i medierne.

God presseskik
Jeg skal lige starte med at slå fast, at blogs ikke er omfattet af Pressenævnet og reglerne for god presseskik, som det ser ud i dag. Men som gammel journalist, så synes jeg selvfølgelig, at vi allesammen (både journalister og bloggere), kunne lære lidt mere af dem. Stk. A handler om korrekte meddelelser:

A. Korrekte meddelelser
Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekt. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse.

Siden 1960 har dette være ordene, der har hængt danske journalister op på, at hvis en producent siger noget om deres eget produkt, så er det nok en god idé at tjekke det efter. Vi kan sagtens diskutere, hvor godt de har klaret det, men bloggere har en tårnhøj troværdighed. Meget højere end de traditionelle medier.

Selvsamme Absurdistan har også været temmelig omdiskuterede for deres programetik. Læs for eksempel her på Journalisten.dk.

Bloggere har forbrugernes tillid
Tecnokratis Digital Influence Report 2013 viser
, at blogs nu ligger på 3. pladsen over, hvilke digitale kilder forbrugerne vender sig mod, når de skal foretage et køb. Online magasiner ligger på 9. pladsen i rapporten og nyhedshjemmesider ligger på 12. pladsen.

Med den tillidserklæring fra vores læsere har vi efter min mening end endnu større forpligtelse – lovkrav eller ej – til at sørge for, at vores oplysninger holder vand.

(redigeret fredag eftermiddag med oplysning om navnet på programmet)

At udvælge blogs til kampagne: Læsertal er ikke alt

Når annoncører eller PR-bureauer skal udvælge bloggere til en ny kampagne, så kommer der meget hurtigt et fokus på læsertal alene. Og selvom korrekte og sammenlignelige læsertal er essentiel information at have ved hånden, så er det også vigtigt at kunne se bag de tal.

For der er to andre faktorer, der er lige så vigtige:

1) Hvem er læserne?

2) Hvem er bloggeren?

Læsernes sammensætning
At have oplysninger om sin målgruppe ved vi alle er vigtigt, men det er de færreste blogs, der ligger inde med læseranalyser. Så vi må basere vores viden om læserne på antagelser og fornemmelser.

Bloggere har selv en meget god føling med, hvem deres læsere er, selvom de ikke nødvendigvis har tal på alder, køn osv. Derudover vil læserne ofte spejle sig i bloggeren, så er det en 17-årig pige, der skriver om mode, så er læserne nok ikke så langt derfra.

Google Analytics kan give os oplysninger om sprog, bopæl og browser. Men de fleste bloggere har en Facebook-side, som kan give os nogle brugbare oplysninger. Her har jeg fx. taget tal fra Indblik på Pudderdåsernes Facebook-side.

Pudderdåserne Insigts Facebook

 

Selvom den selvfølgelig kun siger noget om vores facebookfans og ikke vores læsere generelt (der kan jo i teorien være forskel), så kan vi her se aldersfordelingen, køn mm. At vores læsere er kvinder er næppe overraskende, og her kan vi også se, at vi – som vi faktisk selv havde en klar fornemmelse af – spænder ret vidt i alder. Fra de helt unge til de ældre, men med en overvægt på kvinder i 30’erne. Så det var klart et godt valg, at promovere Justin Bieber parfumen hos Fie Laursen i stedet.

Bloggerens person
Der er set rigtig mange eksempler på velskrevne bloggerkampagner og sponsoreret indhold på blogs, men vi har godt nok også set nogle slappe eksempler på uengagerede bloggere, der er betalt til at skrive om et produkt, der dybest set rager dem en høstblomst.

Min egen rettesnor for at skrive sponsoreret indhold er “ville jeg skrive om denne type produkt, hvis ikke jeg fik penge for det?” Hvis jeg kan svare “nej”, så gør jeg det ikke. For det bliver ikke godt.

Og dig, der sidder som PR-ansvarlig, producent eller mediebureau, gør klogt i at se efter, hvilke bloggere der har dit brand inde under huden og rent faktisk vil kunne få hjertet til at banke for det. Enten fordi de har skrevet om det før, eller fordi det er et emne, der på en eller anden måde ligger dem nær.

For hvis det lykkes at skabe den ægte relation mellem blogger og produkt, så kan selv reklamer og sponsoreret indhold udstråle bloggerens troværdighed og nære relation til læserne – selvom det startede med at være betalt. Men hvis bloggeren var ligeglad med dit produkt, før du købte et indlæg, så er vedkommende det nok dybest set også, selvom der er kommet penge på bordet.

Regler for bloggere og gaver

Reglerne for at modtage gaver, og om man skal oplyse det som blogger er flydende. Mange traditionelle medier har interne regler om, at man som journalist ikke må tage imod gaver overhovedet. Fordi det uden tvivl påvirker ens uafhængighed og kritiske sans.

Er der penge og annoncer i spil, så er markedsføringsloven klar. Det skal TYDELIGT markeres, om et indlæg er betalt – hvad end det er købt direkte, gennem affiliate eller som del af et annoncekøb. Læserne må ikke være i tvivl, og mærkningen må ikke forsøgt skjult.

I forhold til gaver er billedet lidt mere mudret. Jeg har ingen skriftlige kilder på det, jeg skriver her. Det er alene baseret på samtaler med jurister hos Forbrugerombudsmanden og Journalistforbundet.

Er indlægget en betingelse for gaven?
Det, der er afgørende for, om du skal oplyse om gaven, er, om dit indlæg er en betingelse for, om du får gaven. Hvis du – som jeg selv – får presseprøver tilsendt i en lind strøm og stadig suverænt selv vælger, hvad du vil skrive om og hvornår, så behøver du ikke oplyse om det produkt, du omtaler er gratis eller købt.

Det er på samme måde som aviser og magasiner modtager anmeldereksemplarer af produkter. Det oplyser de typisk heller ikke om.

Hvis du derimod modtager en gave eller et produkt til gengæld for at skrive om det, så skal det oplyses tydeligt i indlægget.

Google+