Billeder og ophavsret - du skal altid spørge først

Blogs bliver underkastet presseetiske regler

For en uge siden har pressenævnet behandlet sin første sag om et blogindlæg. Pressenævnet udtaler kritik af Dorte Tofts blogindlæg om Strand Consult Aps på to punkter:

1) Indlægget indeholder ukorrekte oplysninger

2) Indlægget burde være forelagt John Strand (personen der bliver angrebet i blogindlægget) inden publiceringen.

Jeg mødte for et år siden Kaare R. Skou til et arrangement om pressenævnet. Han har været medlem af Pressenævnet i 20 år, og jeg spurgte ham, hvorvidt de presseetiske regler også galdt for blogs. Han anede det ikke – det var der aldrig nogen, der havde overvejet.

Det er der i dag, og Pressenævnet sidestiller i denne afgørelse bloggere med klummer eller ledere i et traditionelt medie.

Det betyder, at Regler for God Presseskik nu også gælder for bloggere. Kender du og overholder dem?

Og så er der alligevel et men, for Pressenævnet behandler ikke sager om hvem som helst. Dem, der kan indbringes for Pressenævnet er medier med en redaktør, og man skal være tilmeldt pressenævnet. Hvilket i praksis vil sige dem, der bloggere på andre etablerede mediers hjemmesider som for eksempel dagbladenes bloggere.

Men hvis man har sin blog liggende på for eksempel Cover eller Eurowomans hjemmeside, så vil denne ikke-jurist da mene, at det samme gælder der.

Burde indeholde både angreb og svar
Hvis vi ser bort fra den del med de urigtige oplysninger, så bliver Dorte Toft kritiseret for ikke at have forelagt den person, hun angriber i sit blogindlæg, sin tekst, før hun udgiver den, og lade ham komme til orde i indlægget.

Det er et helt almindeligt princip i ethvert stykke journalistik, at begge parter i en sag skal komme til orde.

Chefredaktør Lisbeth Knudsen kalder på en revurdering af reglerne:

»Vi tager kendelsen til efterretning, men der er behov for at diskutere de journalistiske blogs. Jeg mener, at der forskel på blogs, hvor en person har en mening, og så journalistiske blogs, som er en udviklingsproces. Historien, der tager form, ved at forskellige kilder deltager i debatten, og personen, der er involveret, kan svare direkte. Det kan man ikke sammenligne med meningsblogs,« siger hun.

Denne lille blogger er enig. Min egen Pudderdåserne hænger produkter ud i negative anmeldelser i tide og utide. Hvis disse indlæg skulle tage form som traditionelle journalistiske artikler på grund af regler skabt for traditionelle massemedier i en anden tidsalder, ville vi ikke kunne eksistere. Rigtig mange af de presseetiske regler giver god mening (nej, vi skal ikke skrive noget, der ikke passer fx), men de er skabt til et helt andet form for medie.

Arbejdsprocessen på en blog er grundlæggende helt anderledes end på et massemedie. Og hvis der skal gælde regler for os, så skal de også være tilpasset vores nye medieformer.

Som Lisbeth Knudsen siger i sin kommentar til Pressenævnet:

?En forurettet person i et blogunivers vil have haft lejlighed til at komme til orde og korrigere, hvad han måtte finde anledning til, uden at det har været igennem nogen form for redaktionel proces eller forudgående bedømmelse. Det kalder på nogle andre overvejelser omkring de almindelige presseetiske regler, som ikke tager hensyn til denne særlige form for journalistik og meningsdannelse.?

Så i mellemtiden vil jeg være glad for, at jeg ikke kan indbringes for Pressenævnet, fordi jeg ikke har en redaktør og ikke er et “rigtigt medie”. For vi lader ikke dem, vi kritiserer komme til genmæle i vores indlæg med ganske få undtagelser.

Men alle jer, der blogger fra et domæne på et af de gamle mediers hjemmesider, gør nok klogt i lige at læse op lektien her.

PS. Tak til Jane for at gøre mig opmærksom på pressenævnets afgørelse, som vitterlig ikke har fået den opmærksom den fortjener.

Hvis du vil se listen over, hvem der er omfattet af Pressenævnet, kan du se den her.

4 kommentarer

  • Ja, Pressenævnet gav teleanalytikeren John Strand ret i to af fire kritikpunkter, det tredje bar han selv medansvar for, og det fjerde var under bagatelgrænsen.

    Jeg har taget afgørelsen til efterretning, men den rejser mange spørgsmål. Sidestillingen med ledere/klummer f.eks. Hvor ofte forelægges ledere/klummer mon for dem, der kritiseres? Der er også sære ting i relation til den næse, jeg fik, vedr. en faktuel fejl sket andetsteds.

    Jeg kan kun anbefale, at man læser kommentarfeltet under artiklen i Journalisten grundigt. Her hører I både fra John Strand og mig, samt fra flere andre mennesker, der faldt i unåde hos John Strand. http://journalisten.dk/man-kan-ikke-gemme-sig-bag-en-blog

    Jeg håber, at mit fagblad, Journalisten, får sat hoved og hale på afgørelsens konsekvens for blogs, tilknyttet medier tilmeldt Pressenævnet. Og for journalister generelt, om bloggere eller ej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris Alban Hansen

    Det er jo dybt godnat, at Dorte Toft bliver kritiseret for punkt nummer 2:

    “Indlægget burde være forelagt John Strand (personen der bliver angrebet i blogindlægget) inden publiceringen.”

    Det er jo netop muligt på en blog at kommentere nedenunder indlægget, og dermed ville John Strand komme til orde, hvis han gjorde brug af muligheden.

    Det tyder i den grad på, at de presseetiske regler ikke er klar til udgivelser på blogs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Blogs er IKKE automatisk omfattet af Pressenævnet (og dermed af de presseetiske regler).

    Når Dorte Tofts sag blev behandlet af Pressenævnet i dette tilfælde er det fordi hendes blog ligger på business.dk, som Berlingske har tilmeldt til Pressenævnet.

    Reglen er nemlig, at nye (web)medier typisk kun er omfattet af Pressenævnets regler, hvis man selv tilmelder sig. På denne side kan man se en oversigt over sites, der har tilmeldt sig:
    http://www.pressenaevnet.dk/Klagevejledning/Hvem-kan-man-klage-over.aspx

    “Ulempen” ved at være tilmeldt Pressenævnet kan ganske rigtigt være, at folk kan klage over en – og at man kan tabe sagen. Konsekvensen kan være, at man bliver forpligtet til at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet. Men Pressenævnet kan ikke idømme en bøder eller erstatningspligt.

    Det kan med andre ord være en nemmere og billigere måde at undgå at havne i lange retssager som ingen har råd til. Og det er vel fair nok, at modparten kommer til orde, hvis man har skrevet noget forkert.

    De Presseetiske regler kan læses her. De er ikke så skræmmende endda: http://www.pressenaevnet.dk/Love-og-regler/Regler-for-god-presseskik.aspx

    Hvis du blot anmelder ting som er tilsendt og er alm. forbruger-kritisk tvivler jeg på, at du havner i Pressenævnet, men jeg har ikke lige læst op på deres afgørelser. En filmanmelder kan også være kritisk over for en film, etc.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ernst

      Tak for din kommentar. Det er også det, jeg skriver, vi er helt enige 🙂 Men som jeg skriver ligger stadig flere bloggere i dag på de etablerede mediers hjemmesider (berlingske, cover, eurowoman osv), og dem er dette i høj grad relevant for.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Billeder og ophavsret - du skal altid spørge først