Anette Kristine Poulsen: Bloggere må både anbefale og fraråde

Den ny kosmetikforordning, der er på vej, stiller nye og velkomne krav til producenterne om at skrue ned for markedsføring på alt det, som produkterne IKKE indeholder. Det har skabt misforståelser, om det så også betyder, at bloggere heller ikke må skrive om det?Min skønhedsblogger- og journalistkollega Anette Kristine Poulsen har skrevet et gæsteindlæg til os om det. Til hverdag kan du få del i hendes store viden om skønhed på Beautyspace.dk

Du må som blogger både anbefale og fraråde. Det er nærmest, hvad dine læsere forventer af dig. Men måske spekulerer du på, om det kan give problemer i forhold til markedsføringsloven, eller om du eksempelvis som skønhedsblogger kan komme i klemme i den nye kosmetikforordning.

Det korte svar er nej. Slet ikke. En blogger skal naturligvis overholde injurielovgivningen men er ellers at betragte som en kommentator og/eller inspirator. Af og til endda en meningsdannende af slagsen.

Ordet blog er som du sikkert ved en sammentrækning af weblog ? altså en dagbog på nettet. Professionelle blogs inkl. min egen er dog ikke privat men personlig. Læserne vil forvente at få min mening ? og det at sige tingene som de er, giver som regel troværdighed. Og læsere. Dog sniger den universelle lov om sandhed sig ind her, fordi en anbefaling jo er afsenderens sandhed.

Som blogger er du altså i din fulde ret til at uddele anbefalinger. Og det modsatte. Både når det gælder produkter og specifikke ingredienser. Eksempelvis kan jeg fint på Beautyspace.dk anbefale mine læsere at holde positivt øje med protein i shampoo eller fraråde for store mængder silikone, parfume eller hvad det nu måtte være.

Og her dukker spørgsmålet så op: For går det med at fraråde en ingrediens så i clinch med den nye kosmetikforordning, der stiller strikse nye krav til producenter og bl.a. medfører en kærkommen henstilling til at skrue ned for blusset, når det gælder markedsføring med ?uden dit, dat eller dut?? Igen er svaret nej. Allerede for et par år siden bragte vi i Børsen en artikel om inflationen, der var gået i alle de negative anprisninger, fordi man ofte som kunde måtte stå tilbage med et rungende ?jamen-hvad-Søren-er-der-mon-så-i?? At man som producent skal slå på sin plusliste giver god mening ? og alligevel er det en kompleks sag, fordi man som kunde kan have brug for at afkode hurtigt, om noget er uden eksempelvis farvestoffer, parfume eller andet. Også selvom det ?andet? er fuldt lovligt. Lidt nørdet så handler artikel 20 i den nye kosmetikforordning om, at der senest den 11. juli 2016 skal findes et fælles fodslag blandt producenter med hensyn til disse hastigt voksende ?free of? claims.

Som blogger/kommentator/anmelder er situationen en helt anden. Her er det din mening, læserne vil have. Et eksempel fra min verden: køber du en ansigtscreme med indhold af eksempelvis niacinamid (B3-vitamin) er det vigtigt for mig at tippe dig positivt om, at du skal sikre, at der minimum er to procent i. Et andet eksempel: mineralske olier er fuldt lovlige, men jeg har retten til at fraråde dem, hvis jeg synes, de er for billigt sluppet eller ikke er den mest hudforbedrende løsning, du kan få til din hud. Helt det samme princip som en madblogger, der eksempelvis skriver om minussiderne ved fuldt lovlige lightprodukter eller fraråder salt og sukker (og dem er der trods alt en del af).

Og hvad gælder markedsføringslovgivningen, som jeg er blevet hjernevasket i på Handelshøjskolens HD-studie, så gælder den for alle blogs. En læser skal kunne skelne mellem reklame og bloggerens pen ? og dermed få beskyttelse mod skjult reklame.

Men igen, så har det intet at gøre med en bloggers rettighed til at anbefale sine læsere om de skal gå til højre eller venstre.